Hvem er vi?

Vores idé

Massay er Danmarks nye bookingside for massage. Vores mission er, at gøre det hurtigt og nemt at finde, sammenligne og booke lokale massagebehandlinger online. Massay er et modsvar på diverse dealsites og oplevelsesgavekort der stiller særlige krav til lave priser, og samtidig tager høje provisioner for et salg. Vi oplever desuden, at forbrugerne benytter sig af dealsites og oplevelsesgavekort pga. brugervenligheden. Her bliver massagbehandlingerne præsenteret på en overskuelig måde, uden at kunden skal søge Google tyndt for at finde en passende massagebehandling.

Massay vil markedsføre og præsentere dine massagebehandlinger med høj brugervenlighed i fokus. Vi stiller ingen krav til priser og tilbud, så du kan altid bruge dine normale takster. Se mere om Massay’s funktioner og priser.     

Find og book massør og massage

Holdet bag Massay

Til dagligt sidder vi på et lille kontor på Sydhavnen i Aarhus C. Faktisk bor vi i en nedlagt sojafabrik, som vi deler med en håndfuld it-virksomheder, spiludviklere, kunstnere, cateringfirmaer og kaffemagere. Her er en rigtig fed stemning med en stor diversitet. Du kan følge med i vores hverdag på Instagram

Bag skærmen er vi fire mand der arbejder på Massay teamet. Fælles for hele holdet er vores kærlighed til sport, tech og online marketing. Vi har en hyggelig stemning hvor der altid er plads til at lege og udfolde sig kreativt.
Vores stifter Tobias står for den daglige drift, udvikling og support. Så det er sandsynligvis ham du får fat på når du ringer til os. Martin er ansvarlig for vores kreative udvikling, marketing og tekstforfatning. Hvis Tobias er optaget, så er Martin også at finde i supporten. Sophia er redaktør på Massay-bloggen. Her skriver hun om vores forskellige behandlinger og hvilke problemer de kan afhjælpe. Anshul er vores Ruby on Rails udvikler. Det er ham der sørger for at alt teknikken på vores hovedside virker.  

Kan jeg blive massør hos Massay?

Ja, det kan du sagtens! Vores platform er lavet til små og mellemstore klinikker og massører. Er du mere etableret er du selvfølgelig stadig velkommen til at oprette dine behandlinger hos os. For at tilbyde dine massagebehandlinger på Massay, skal du være under eller have en relevant uddannelse.

Massay sørger kun for at videreformidler kunder til dig. Du skal derfor selv have professionelt massageudstyr mm. Klik på linket og læs mere om vores brugsvilkår.